Psykisk stress og social status
Beskrivelse af projektet
I takt med at befolkningen bliver ældre, lever flere mennesker med kronisk sygdom. Det betyder et stigende ressource-krav til sundhedsvæsnet. Patienter med lavere social status, fx kort uddannelsesbaggrund, lever væsentlig kortere, med flere komplikationer til deres kroniske sygdom og har svært ved at bruge sundhedsvæsnet. Patienter med psykisk stress herunder depression lever med komplikationer til kroniske sygdomme og kan have sværere ved at følge behandlingen.
For at bruge de begrænsede ressourcer i sundhedsvæsnet rationel og til gavn for den enkelte patient, skal behandlingen individualiseres med støtte til patienter med brug for det og med behandlingstiltag, som disse kan have gavn af.
Der mangler redskaber i den kliniske hverdag, der kan finde patienter, som har brug for en særlig indsats. Data om social status og psykisk stress er typisk ikke tilgængelig i den kliniske virkelighed i praksis eller i ambulatoriet.
Vi vil derfor undersøge, om information vedrørende social status og psykisk stress er vigtige markører for forebyggelsestiltag og give en mener individualiseret og effektiv behandling af diabetes og kronisk sygdom.
Studiet vil foregå som et 10 års follow-up af GESUS-kohorten, en befolkningsundersøgelse i Næstved og omegn. Vi vil undersøge, hvordan selvrapporteret indkomst, uddannelsesbaggrund, civil status og psykisk stress samt kendte risikofaktorer påvirker forekomst i hjertekar sygdom og diabetes.
Samarbejdspartnere
- Almen Praksis i Region Sjælland
- Forskningsenheden for Almen Praksis i Region Sjælland
- Center for almen medicin, Københavns Universitet
- Biokemisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
- Psykiatrien i Region Sjælland
- Rigshospitalet
- Havard Medical School Boston, USA
Tidsplan
November 2023 – November 2026
Kontaktperson
Læge, Ph.d. Andreas Heltberg anhe@sund.ku.dk.
Opdateret tirsdag den 15. jul. 2025