Gå til indhold

Overlever kontinuitet i fremtidens almen praksis?

- Ph.d.-projekt med fokus på patienter med type 2-diabetes og anden kronisk sygdom

Beskrivelse af projektet

I dette projekt undersøges, hvordan disse patienter med type 2-diabetes og anden kronisk sygdom oplever og opfatter kontinuitet i dansk almen praksis, og hvordan organisering og uddelegering af konsultationer i den enkelte klinik påvirker kontinuiteten fra patientperspektivet. Med udgangspunkt i kvalitative patientinterviews ønsker vi at identificere temaer på tværs af organisationsformer, der styrker kontinuiteten fra patientperspektivet.

Der er planlagt 3 studier

  1. Scoping review: Hvordan opleves kontinuiteten i almen praksis, set fra patienter med kronisk sygdom perspektiv, når organisering ændres og konsultationer uddelegeres?
  2. Kvalitativt studie blandt patienter i almen praksis 

    a. Hvordan oplever og opfatter patienter med diabetes og anden kronisk sygdom kontinuitet i dansk almen praksis?

    b. Hvordan oplever patienter med diabetes og anden kronisk sygdom håndtering og organisering i den enkelte klinik, og påvirker det oplevelsen af kontinuitet?

Projektet er forankret i det almene medicinske forskningsmiljø i Region Sjælland, Forskningsenheden for Almen Medicin Slagelse/Køge og Uddannelse i Almen Medicin, Københavns Universitet.

Der rekrutteres 5-6 klinikker i Region Sjælland.

Tidsplan

September 2024 – maj 2028

Kontaktperson

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet kontakte læge, Ph.d.-studerende Signe Nørgaard sinoe@sund.ku.dk