Gå til indhold

Uden brugerperspektivet kan forskningen gå hen og blive til for forskernes skyld

Diabetesambassadørerne var værter, da der torsdag var forskningsaften for borgere. Og det var helt bevidst. For brugerperspektivet er helt centralt for forskningen i Steno Diabetes Center Sjælland, siger forskningschef
Diabetesambassadører - forskningsaften for borgere
Diabetesambassadører Malene Rasmussen, Rhina Bertelsen og Sarah Pedersen.

Uden brugerperspektivet kan forskningen nemt gå hen og blive til for forskernes skyld. Og så kan det jo næsten være lige meget.

Sådan siger Sarah Pedersen, der er diabetesambassadør hos Steno Sjælland. Sammen med fire andre diabetesambassadører sidder hun med i Forskningsrådets patientfølgegruppe og bidrager herigennem med erfaringer som borger med diabetes til forskerne.

Og den tætte kobling mellem brugere og forskning er helt central i Steno Sjælland. Derfor kom forskerne til borgerne i torsdags, da diabetesambassadørerne var værter for forskningsaften for borgere. Her præsenterede tre forskere deres projekter og den nyeste viden på deres område. Det handlede blandt andet om patienter med type 2-diabetes i fremtidens almen praksis, om at være forælder til et barn med type 1-diabetes og om gruppekonsultationer i almen praksis for patienter med type 2-diabetes.

Derudover var der oplæg fra professor Birgitte Nørgaard fra SDU. Hendes centrale budskab var, at brugerinvolvering i forskning handler om at lave forskning med brugere som aktive aktører frem for at lave forskning om brugere. 

Diabetesambassadører forskningsaften for borgere
Diabetesambassadørerne var værter på forskningsaften for borgere.

Der var stor nysgerrighed og engagement fra de fremmødte, siger diabetesambassadør Rhina Bertelsen, der sammen med Sarah Pedersen og Malene Rasmussen var vært.

- Deres forskning bliver jo fremtidens behandling for os. Netop derfor er det så vigtigt med brugerinddragelsen generelt i Steno Sjælland og derfor, jeg er glad for at være diabetesambassadør. Brugerperspektivet er med til at sikre, at forskningen reelt gør en forskel for borgerne med diabetes. I Steno Sjælland er vi ikke inddraget til sidst, men bliver tænkt ind fra starten. Forskerne har deres faglige ekspertise, men vi har jo et levet liv med diabetes – og når de to ekspertiser kobles sammen, bliver forskningen absolut mere relevant og får en større mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker med diabetes, siger hun.

Forskningschef Line Lindahl-Jacobsen
Forskningschef Line Lindahl-Jacobsen.

At diabetesambassadørerne var værter for torsdagens arrangement, var helt bevidst, fortæller forskningschef Line Lindahl-Jacobsen:

- Aftenen er netop for borgerne. Det er dem, der er i centrum – ligesom de er det i vores forskningsprojekter. Jeg håber og tror på, at borgerne, der var mødt op, gik hjem med en følelse af at være inviteret tæt på forskningen, og at de er vigtige for den forskning, der gennemføres i Steno Diabetes Center Sjælland, siger hun.

Flere nyheder:

4. november 2026

Uden brugerperspektivet kan forskningen gå hen og blive til for forskernes skyld

Diabetesambassadørerne var værter, da der torsdag var forskningsaften for borgere. Og det var helt bevidst. For brugerperspektivet er helt centralt for forskningen i Steno Diabetes Center Sjælland, siger forskningschef

Læs mere

4. november 2026

Uden brugerperspektivet kan forskningen gå hen og blive til for forskernes skyld

Diabetesambassadørerne var værter, da der torsdag var forskningsaften for borgere. Og det var helt bevidst. For brugerperspektivet er helt centralt for forskningen i Steno Diabetes Center Sjælland, siger forskningschef

Læs mere

2. november 2026

Mogens Kornbo fratræder sin stilling som direktør for Center for Ejendomme

Fratrædelsen sker på Region Hovedstadens initiativ. Parterne har indgået aftale om vilkårene for fratrædelsen og har ikke yderligere kommentarer.

Læs mere

2. november 2026

Aftale skal skabe bedre balance i sundhedsvæsenet i Region Østdanmark

Flere praktiserende læger og stærkere hospitaler er allerede godt på vej i de udfordrede områder af Region Østdanmark. Det er frugterne af de tidlige indsatser, som en ny aftale mellem regeringen og Det Forberedende Regionsråd i Region Østdanmark nu bygger videre på.

Læs mere