10 forskningsprojekter har modtaget midler fra Steno Diabetes Center Sjælland
torsdag den 18. juni 2026

Hvordan oplever type 2-patienter den sundhedspædagogiske tilgang i Region Sjælland? Kan lokalt forankrede velfærdsindsatser fremme sundhed og livskvalitet for borgere i udsatte positioner? Og hvordan er hverdagslivet for familier med børn i alderen 6-17 år med type 1-diabetes?
Det er noget af det, forskere skal blive kloge på i de kommende år. Med 8 millioner i ryggen fra Steno Diabetes Center Sjællands forskningspulje 2026 kan forskere på 10 projekter nemlig gå i arbejdstøjet.
Forskning forankret i virkeligheden
21 projekter havde ansøgt Steno Diabetes Center Sjællands forskningspulje om i alt 22,4 millioner kroner. Et krav var, at projekterne skulle have en stor del af brugerinddragelse.
Og det lever de valgte projekter op til, forklarer forskningschef Line Lindahl-Jacobsen.
- Hos Steno Diabetes Center Sjælland har vi et fokus på praksis og på, at det, vi laver, skal skabe værdi for den enkelte borger. Derfor handler en stor del af vores forskningsstrategi om, at forskningen skal ud at leve i virkeligheden. Det vil sige, at den både skal tage afsæt i, inddrage og forankres ude blandt de mennesker, der lever med diabetes. Derfor var det afgørende, at brugerinddragelse og samarbejde var en vigtig del af de forskningsprojekter, der har fået midler, siger forskningschef Line Lindahl-Jacobsen.
Hvad de 10 forskningsprojekter, der har fået midler, handler om, kan du læse her:
