Steno Sjælland uddeler 7,6 mio. kr. til diabetesforskning i Region Sjælland

Projekterne spænder bredt og har fokus på både unge, gravide og voksne med diabetes. De undersøger blandt andet kontinuerlig glukosemåling til gravide og dialysepatienter, brug af gruppekonsultationer i almen praksis og til unge i ambulatorier, partnerstøttet fysisk aktivitet for kvinder med graviditetsdiabetes, patientoplevet kontinuitet i almen praksis, sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risiko for udvikling af type 2-diabetes, samt afdækning af hvilke mænd med type 2-diabetes, der er særligt sårbare under store livsændringer.

Steno Sjælland modtog 30 ansøgninger – det højeste antal ansøgninger til dato – som samlet ansøgte om 34,5 mio. kr.

Udover de 9 projekter, som er bevilliget støtte, har to yderligere projekter modtaget en betinget bevilling.

Du kan læse om de 9 projekter her:

Kontinuerlig glukosemåling til gravide med insulinkrævende gestationel diabetes

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde ønsker at forbedre behandlingen af gravide med insulinkrævende graviditetsdiabetes (IGDM) ved at indføre kontinuerlig glukosemåling (CGM) som en del af behandlingen.

Projektet gennemføres som et ph.d.-forløb og består af tre delstudier. Det vil både undersøge, hvordan CGM påvirker blodsukkerreguleringen hos gravide med IGDM, og hvilke praktiske og organisatoriske udfordringer sundhedspersonalet møder, når ny teknologi skal integreres i svangreomsorgen.

De gravides egne oplevelser og perspektiver på at bruge CGM er også et vigtigt fokusområde i projektet. Denne viden skal bidrage til en mere individuelt tilpasset og effektiv behandling i fremtiden.

Projektet bliver støttet med 1.092.008 kr. og bliver ledet af Mette Grønbæk Backhausen, ph.d. og jordemoder fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Unge med type 1-diabetes: At være i færd med at blive. Fremtidens gruppekonsultationer som støtte på vejen

Hvordan skaber man et trygt og meningsfuldt rum for unge med type 1-diabetes i fremtidens ambulatorier? Det spørgsmål forsøger et nyt forskningsprojekt fra Børne- og Ungeambulatorierne i Nykøbing Falster og Roskilde at besvare.

Projektet fokuserer på gruppekonsultationer og undersøger, hvad der gør det nemt eller svært for unge at deltage, føle sig trygge og dele erfaringer med hinanden. Projektet ser særligt på, hvordan unge oplever fortrolighed i gruppesamtaler, og hvad der skal til for, at de føler sig set og hørt.

Ved hjælp af kvalitative metoder som observationer, interviews og gruppesamtaler vil forskerteamet kortlægge de unges behov og oplevelser. Projektet har også fokus på, hvordan digitale værktøjer og samtaleredskaber kan støtte de unges deltagelse og engagement.

Projektet bliver støttet med 740.000 kr. og bliver ledet af Malene Beck, forskningsleder, ph.d. og lektor fra Børne- og Ungeafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Kontinuerlig glukosemonitorering hos hæmodialyse- og peritodenaldialyse-patienter med type 1- og type 2-diabetes

Projektet undersøger, om kontinuerlig glukosemonitorering (CGM) kan give bedre blodsukkerkontrol og højere livskvalitet for dialysepatienter med diabetes – uden at øge risikoen for lavt blodsukker. Det er et tværregionalt projekt med deltagere fra en række sygehusafdelinger på Sjælland og i hovedstadsområdet.

I alt 96 patienter vil deltage i studiet og bliver tilfældigt fordelt til enten standard blodsukkermåling (HbA1c og fingerprik) eller brug af CGM. Over en periode på ni måneder følges patienterne tæt, og deres behandling justeres løbende. Projektet ser blandt andet på forskelle i blodsukkerregulering, livskvalitet og behov for indlæggelser mellem de to grupper.

Projektet er udviklet af klinikere med daglig erfaring i behandling af dialysepatienter med diabetes. Det tager udgangspunkt i patienternes egne udfordringer – herunder frygt for hypoglykæmi og behovet for hyppig monitorering.

Projektet bliver støttet med 100.000 kr. og bliver i Region Sjælland ledet af Rikke Borg, overlæge og ph.d. ved Medicinsk Afdeling/Nefrologisk sektion og klinisk forskningsenhed på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Christine Olesen (foto), læge er ph.d.-studerende på projektet.

Psykiatriske lægemidlers diabetogene og metaboliske effekter: En retrospektiv analyse af indlagte psykiatriske patienter

Psykiatriske patienter har en markant højere risiko for at udvikle diabetes og metabolisk syndrom – men hvad skyldes det? Dette forskningsprojekt dykker ned i, hvilke typer medicin der kan have betydning for udviklingen af disse sygdomme.

Projektet tager udgangspunkt i eksisterende kliniske data fra over 800 patienter med svær psykisk sygdom. Målet er at identificere præcis hvilke psykiatriske lægemidler – og i hvilke doser – der har størst sammenhæng med kardiometaboliske bivirkninger som overvægt og forhøjet blodsukker.

Undersøgelsen udføres som et retrospektivt tværsnitsstudie, hvor forskerne benytter statistiske analyser til at kortlægge sammenhænge mellem medicinforbrug og metabolisk belastning. Den viden kan på sigt bidrage til en mere målrettet og skånsom medicinering af mennesker med psykisk sygdom.

Projektet bliver støttet med 810.000 kr. og bliver ledet af Gesche Jürgens, ledende overlæge, professor og ph.d. ved Forskningsenhed for Klinisk Psykofarmakologi, Psykiatrien Vest og Sjællands Universitetshospital.

Forskel i helbredseffekt: Påvirker fysisk aktivitet i arbejde og fritid risikoen for udviklingen af type 2-diabetes ens?

Fysisk aktivitet bliver ofte fremhævet som en nøglefaktor i forebyggelsen af type 2-diabetes. Men nyere forskning viser, at fysisk aktivitet på arbejdet ikke nødvendigvis har den samme gavnlige effekt som fritidsaktiviteter – et fænomen kendt som det fysiske aktivitetsparadoks. Dette projekt undersøger netop dette paradoks.

Formålet er at kortlægge, hvordan forskellige typer af fysisk aktivitet – i fritiden og på arbejdet – hænger sammen med risikomarkører for at udvikle type 2-diabetes. Forskerne vil også se nærmere på, om visse grupper, fx personer med overvægt, lavere uddannelse eller kvinder, er særligt sårbare over for negative effekter af fysisk aktivitet på arbejdet.

Projektet anvender data fra større befolkningsundersøgelser samt objektive målinger af fysisk aktivitet. Målet er at skabe ny viden, der kan føre til mere præcise og målrettede anbefalinger til forebyggelse af type 2-diabetes.

Projektet bliver støttet med 733.000 kr. og bliver ledet af Mette Korshøj, ph.d. og forskningsansvarlig seniorforsker ved Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

Overlever kontinuitet i fremtidens almen praksis? Et studie med fokus på patienter med type 2-diabetes og anden kronisk sygdom

For mange patienter med type 2-diabetes og andre kroniske sygdomme er det vigtigt at møde den samme læge over tid. Men i dag oplever mange, at de bliver mødt af forskellige behandlere i almen praksis. Et nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan en manglende kontinuitet påvirker patientoplevelsen – og hvordan almen praksis kan tilrettelægges, så patienter med størst behov oplever sammenhæng i deres forløb.

Studiet er kvalitativt og bygger på interviews med patienter, der har type 2-diabetes og andre kroniske lidelser. Det undersøger både, hvordan patienter oplever kontinuitet, og hvordan konsultationer med f.eks. sygeplejersker eller andre sundhedsprofessionelle påvirker relationen til almen praksis.

Projektet bliver støttet med 1.348.193 kr. og bliver ledet af Signe Nørgaard, cand.med og ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Slagelse/Køge og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Gruppekonsultationer i almen praksis for mennesker med type 2-diabetes i Region Sjælland

Et stigende antal lægeklinikker i Danmark begynder at afprøve gruppekonsultationer for patienter med diabetes – en tilgang, der tidligere er testet i flere andre lande. Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan denne konsultationsform fungerer i en dansk kontekst.

Projektet fokuserer på tre hovedspørgsmål:

• Hvordan opleves gruppekonsultationer af både patienter og praktiserende læger?
• Hvilke fordele ser deltagerne – særligt for patienter i udsatte livssituationer?
• Og hvilke fællestræk findes i de forskellige modeller, som kan gøre erfaringerne brugbare på tværs af praksis?

Forskerne bruger deltagerobservation og interviews med både patienter og læger for at få indblik i oplevelser og potentialer. Der er særligt fokus på, hvordan gruppekonsultationer kan støtte patienter, som ikke tidligere har fået optimal hjælp til livet med diabetes – fx på grund af sociale eller økonomiske udfordringer.

Projektet bliver støttet med 575.000 kr. og bliver ledet af Torsten Risør, praktiserende læge, ph.d., lektor og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Slagelse.

PartnerAct studiet. Partnerstøttet fysisk aktivitet for gravide med gestationel diabetes mellitus

Graviditetsdiabetes kan påvirke hele familien – både på kort og lang sigt. Et nyt ph.d.-projekt undersøger, hvordan støtte fra en partner kan fremme fysisk aktivitet hos gravide med diagnosen.

Fysisk aktivitet er en vigtig del af behandlingen ved graviditetsdiabetes. Den kan være med til at stabilisere blodsukkeret, udsætte behovet for insulin og forbedre både fysisk og psykisk trivsel. Men mange gravide oplever barrierer for at være aktive – og netop her efterspørges støtte fra partneren. Partnerne ønsker at hjælpe, men føler sig ofte overset af sundhedsvæsenet.

Projektet undersøger først den eksisterende viden om partnerstøtte gennem litteraturgennemgang og interviews med gravide og deres partnere. Derefter udvikles og testes en model for partnerstøttet fysisk aktivitet i tæt samarbejde med et brugerpanel.

Projektet bliver støttet med 724.133 kr. og bliver ledet af Jannie Skovlund Rosenkrans, cand.san i jordemodervidenskab og ph.d.-studerende ved PROgrez, NSR sygehuse og Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Sårbare livssituationer hos mænd med type 2-diabetes

Mænd med type 2-diabetes har generelt et højere langtidsblodsukker, flere komplikationer og højere dødelighed end kvinder med samme sygdom. Et nyt forskningsprojekt dykker ned i, hvilke mænd der er mest sårbare over for sygdommen – og hvornår i livet de har størst behov for støtte.

Projektet undersøger, hvordan mænd håndterer deres diabetes i forbindelse med store livsændringer, fx sygdom, jobskifte, pensionering eller ændringer i familielivet. Hypotesen er, at netop i disse perioder kan nogle mænd komme i en særlig sårbar position i forhold til deres sygdomshåndtering.

Ved hjælp af data fra danske sundhedsregistre vil forskerne analysere alle mænd, der har fået diagnosticeret type 2-diabetes mellem 1995 og 2023. Målet er at identificere undergrupper, som har fælles mønstre i deres behandling – og dermed bedre forstå, hvem der har størst risiko for at falde igennem systemet.

Projektet bliver støttet med 735.000 kr. og bliver ledet af Lau Caspar Thygesen, ph.d. og professor ved Institut for folkesundhed, Syddansk Universitet

Kontakt

Hvis du vil vide mere om forskningsprojekterne eller forskningspuljen, kan du kontakte forskningschef Line Lindahl-Jacobsen på lehj@regionsjaelland.dk.