Gruppekonsultationer i almen praksis for mennesker med type 2 diabetes i Region Sjælland

Formål
I dette projekt undersøges gruppekonsultationer med patienter med diabetes. Det er et initiativ, som har været prøvet flere steder i udlandet og nu også afprøves i flere danske almen praksis.
Der er indtil videre en ganske stor variation i, hvordan dette gøres, og det giver mulighed for at opnå en bred og varieret erfaring med grupperne.
Formålet med studiet er at undersøge:
- hvordan gruppekonsultationer opleves både fra patienter og lægers perspektiv
- hvilke mulige fordele der er for patienter som deltager
- generelle træk i de forskellige modeller for gruppekonsultation, som udvikles mhp. overførbarhed.
For alle tre spørgsmål tages den lokale kontekst og de variationer, der skabes i denne, i betragtning. Det undersøges også for alle tre spørgsmål, hvilke potentialer, som findes ift. at hjælpe patienter, der lever under udfordrende socio-økonomiske forhold, og som ikke i dag modtager optimal hjælp til livet med diabetes.
Samarbejdspartnere
- Steno Sjælland Diabetes Center
- Forskningsenhed for Almen Praksis (Slagelse)
- De almen praksis som har valgt at starte projekter med gruppekonsultation.
Metode
Deltager-observation af gruppekonsultationer i almen praksis og individuelle interviews med patienter og praktiserende læger i gruppen.
Brugerinvolvering
Deltagerne i gruppekonsultation interviewes og gennem interview gives de mulighed for at give egne perspektiver på gruppekonsultation og muligheder for at udvikle dette yderligere.
De praktiserende læger, som medvirker, informeres løbende om projektet og inviteres til refleksioner om projektet og gruppekonsultationer generelt.
Infoboks
Tidsplan
01.05.2025-01.05.2028
Forskningsansvarlig (PI)
Torsten Risør
Speciallæge i almen medicin og ph.d.
Seniorforsker ved Forskningsenhed for Almen Praksis (Slagelse)
Lektor på Afd. for Almen Medicin, Københavns Universitet.
Støttet af
- Steno Diabetes Center Sjælland
Opdateret onsdag den 7. maj 2025