EDUCATE – Fører sundhedspædagogik til viden og kompetencer for mennesker m T2D?

Formål
I Region Sjælland lever ca. 56.000 mennesker med type 2-diabetes, og mange har følgesygdomme. Sygdom, behandling og følgevirkninger kan være svære at overskue. En sundhedspædagogisk tilgang giver de sundhedsprofessionelle mulighed for at understøtte og udvikle patienternes sundhedskompetencer (patienters kompetence til at forstå og handle meningsfyldt i hverdagen ift. egen sygdom og sundhed).
Projektet undersøger, hvordan patienter med type 2-diabetes og følgesygdomme oplever at blive mødt med den sundhedspædagogiske tilgang, og hvilken betydning det har. Dette sker med afsæt i regionens sundhedspædagogiske uddannelse.
Metode
Der gennemføres tre delstudier, der benytter sig af både kvalitative og kvantitative metoder. Vi undersøger den sundhedspædagogiske uddannelse og tilgangens betydning for patienter. Metoderne, der bruges, er observation, spørgeskemaer og interviews.
Samarbejdspartnere
Professionshøjskolen Absalon, Midt- og Vestsjællands Hospital, Det Nære Sundhedsvæsen og Steno Diabetes Center Sjælland.
Brugerinvolvering
Undervejs i projektet er flere fagprofessionelle og patienter involveret. Formålet er at kvalitetssikre undersøgelserne, validere resultaterne og arbejde mod en meningsgivende implementering i praksis. Dette sker bl.a. via workshops med både patienter og professionelle.
Infoboks
Tidsplan
01.06.2026-31.05.2029
Forskningsansvarlig
Helle Bøgard, fysioterapeut, kandidat i pædagogisk psykologi og ph.d.-studerende ved PROgrez implementerings- og forskningsenhed.
Mail: hboga@regionsjaelland.dk
Støttet af
SDU-fakultets stipendie, Den Regionale Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, Steno Diabetes Center Sjælland
Opdateret onsdag den 17. jun. 2026
