10 - Øget risiko for type 2-diabetes ved skizofreni skyldes især overvægt

Nyt delstudie viser, at det især er overvægt – og ikke skizofreni i sig selv – der øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Et andet delstudie peger på biologiske forklaringer på, hvorfor mennesker med skizofreni ofte har uregelmæssige søvnvaner, som kan øge risikoen for type 2-diabetes.

Mennesker med skizofreni har markant højere risiko for at udvikle type 2-diabetes end resten af befolkningen.

Men hvad skyldes det egentlig? Er det selve den psykiske sygdom, eller er det andre faktorer, der spiller ind?

Det har ph.d. og forsker ved Esbjerg Sygehus og Steno Diabetes Center Odense Mikkel Kolind undersøgt i sit todelte ph.d.-studie.

Overvægt er den afgørende faktor

I det første delstudie analyserede han sammen med kollegaer data fra 662 personer med svær overvægt.

Heraf havde 97 skizofreni, og disse blev sammenlignet med de øvrige deltagere uden psykisk sygdom.

- Og vi så ingen signifikant sammenhæng mellem skizofreni og forekomsten af type 2-diabetes. Til gengæld kunne vi se en tydelig sammenhæng mellem overvægt og risikoen for at udvikle diabetes, siger Mikkel Kolind.

Han henviser dog til et amerikansk studie med flere deltagere, der har påvist en sammenhæng mellem skizofreni og udvikling af type 2-diabetes, men risikoen som følge af svær overvægt er langt mere udtalt.

- Og det er det væsentlige, for så er det overvægt, der skal behandles for at forhindre udvikling af type 2-diabetes, siger Mikkel Kolind.

Forstyrret døgnrytme

I det andet delstudie zoomede forskerne ind på søvn og døgnrytme hos mennesker med skizofreni og overvægt.

Først besvarede deltagerne et spørgeskema om søvnkvalitet. Her beskrev mange med skizofreni en kraftigt nedsat søvnkvalitet sammenlignet med personer uden psykisk sygdom.

Dernæst fik deltagerne en måler på håndleddet (ligesom et smart watch), og det viste, at deltagerne ofte gik senere i seng end gennemsnittet og havde en mere uregelmæssig døgnrytme. Nogle dage sov de op mod 14 timer, mens de andre dage kun sov tre timer.

Som tredje og mere utraditionel del af studiet tog forskerne hårprøver fra deltagerne. Hver deltager trak selv 160 hår ud af hovedbunden, fordi hårroden indeholder levende væv, som kan analyseres.

- Ja, det har gjort ondt at hive de 160 hår ud af hovedet, så jeg er meget imponeret over deltagerne, siger Mikkel Kolind.

Analyserne viste, at de såkaldte klokkegener – gener, der styrer kroppens døgnrytme – fungerer anderledes hos mennesker med skizofreni.

- Vi kunne se, at de her klokkegener gør, at deres kroppe sender svagere signaler om, at nu er det for eksempel sengetid. Derfor giver det mening, at personer med skizofreni sover mere uregelmæssigt end os andre, siger han.

Biologisk forklaring og nye muligheder

Resultaterne peger på, at der findes biologiske forklaringer på de udfordrede søvnvaner hos mennesker med skizofreni.

Det betyder samtidig, at der kan være nye veje til behandling.

- Noget, man kan gøre, er at give lysterapi. Lyseksponering kan hjælpe kroppen med at forstå, hvornår den skal være vågen, og hvornår den skal sove, siger Mikkel Kolind.

Samlet set peger forskningen på, at en målrettet indsats mod overvægt og bedre støtte til sunde søvnvaner kan få stor betydning for sundheden hos mennesker med skizofreni – både nu og på længere sigt.