Gå til indhold

Social Sundhed

Social Sundhed - logo

Social Sundhed er en NGO, hvor frivillige brobyggere støtter borgere, der har brug for hjælp til mødet med sundhedsvæsenet.

Brobyggerne er sundhedsfaglige studerende eller erfarne sundhedsprofessionelle, der skaber tryghed og giver praktisk støtte før, under og efter sundhedsaftaler. De tilbyder ikke sundhedsfaglig rådgivning eller behandling.

Alle kan kontakte Social Sundhed - både borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle. Kontakten sker via rådgivningstelefonen (se numrene nedenfor).

Som kliniker kan du henvise en borger, hvis du vurderer, at en brobygger kan gøre en forskel. Du kan enten udlevere nummeret på rådgivingstelefonen og opfordre borgeren til selv at tage kontakt eller du kan kontakte Social Sundhed på vegne af borgeren (kræver samtykke – se nedenfor)

Målgruppe

  • Social Sundhed er særligt relevant for patienter, der:
    befinder sig i en sårbar livssituation
  • oplever utryghed, usikkerhed eller udfordringer med fremmøde
  • har svært ved at forstå, huske eller handle på sundhedsfaglig information

Brobyggernes funktion

Brobyggerne kan fx:

  • følge borgeren fysisk til en aftale på sygehus, hos egen læge, tandlæge eller andre sundhedstilbud
  • skabe tryghed før, under og efter samtalen
  • hjælpe med at stille spørgsmål, tage noter og forstå information
  • være et nærværende støtte uden at vurdere

Tilgængelighed

Social Sundhed er aktuelt tilgængeligt på:

  • Sjællands Universitetshospital, Køge - tlf. 91 52 05 04
  • Slagelse Sygehus - tlf. 91 52 38 47
  • Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. - tlf. 91 52 47 55

Rådgivningstelefonerne har åbent alle hverdage kl. 8.00–15.30.

Tilbuddet udvides til Holbæk Sygehus foråret 2026.


Samtykke og dokumentation

Henvisning til Social Sundhed skal ske med samtykke fra borgeren og dokumenteres i henhold til gældende retningslinjer.

Læs mere i D4: Samarbejde om brobygning med organisationen Social Sundhed, herunder arbejdsgangsbeskrivelse for samtykke ved henvisning og for dokumentation.
Åbn retningslinjen i D4

Kilde

Social Sundhed er en landsdækkende forening, der organiserer frivillige ledsagere i sundhedsvæsenet.