Merudgifter
Serviceloven § 100
Når du har diabetes, kan du i nogle tilfælde få dækket dine merudgifter efter serviceloven § 100. Det kræver dog, at merudgiften skyldes din diabetes.
Får du førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, kan du ikke få ydelser efter servicelovens § 100, medmindre du får kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.
Merudgifter
Eksempler på udgifter
-
Merudgifter til diabetesmad
-
Medicin f.eks. insulin, blodtryks- og kolesterolsænkende medikamenter, eller midler mod rejsningsbesvær som følge af diabetes.
-
Transport til kontrol og behandling
-
Udgift til fornyelse af kørekort (f.eks. lægeattest)
Hvor meget kan jeg få?
-
Du skal have anslåede merudgifter på mindst 6.888 kr. om året.
-
Du får et standardbeløb om måneden, alt efter hvor store dine merudgifter er.
Merudgifter pr. måned |
Standardbeløb |
574 kr. – 1.611 kr. |
1.074 kr. |
1.612 kr. – 2.685 kr. |
2.148 kr. |
(Alle tal er fra 2022)
-
Hvis dine merudgifter overstiger 2.685 kr. pr. måned, kan du få et tilskud, der dækker dine faktiske merudgifter. Det kræver, at du gemmer og viser kvitteringerne.
Hvordan får jeg udbetalt tilskuddet?
-
Én gang om året laver du et overslag over de merudgifter, du forventer at have.
-
Kommunen henter oplysninger hos din behandler for at vurdere, om dine forventede udgifter er rimelige ift. dit behov.
-
Du skal kunne sandsynliggøre dine merudgifter. Dette kan du f.eks. gøre via kvitteringer, medicinudgifter (CTR-saldo) mm.
Hvordan ansøger jeg?
Du kan ansøge om at få dækket dine merudgifter via borger.dk:
Nyttige links
- Tabel fra Diabetesforeningen ift. egenbetaling af insulin ud fra gennemsnitspriser: medicin-egenbetaling-tabel-2021.pdf (diabetes.dk)
- Beregning af egenbetaling af diabetesmedicin: Medicinlisten - www.medicinpriser.dk
- Merudgifter til diabetesmad PDF (diabetes.dk)
- Hjælp og støtte fra det offentlige (diabetes.dk)
Læs mere på Helbredsprofilen.dk
Opdateret fredag den 9. aug. 2024