Når undervisning i diabetes går som en leg

På bordet i en plastikbøtte ligger små firkanter af hjemmelavet müslibar. De ser tillokkende ud, måske er der endda chokolade i? En dreng rækker hånden frem, men tøver så.

- Hvor meget skal jeg taste ind? spørger han.

Flere af de voksne rundt omkring ham begynder at komme med bud – er der mon 5, 7 eller 10 kulhydrater i en müslibar med havregryn, kakao og tranebær?

De lander på et tal, og drengen tager en lille firkantet skærm frem, den ligner en smartphone, men er forbundet med en plastikledning ind i hans krop. Han taster, og så kan han tage en müslibar. For nu er der styr på insulinen.

En anderledes undervisningsdag

Drengen er en af 16 11-12-årige med diabetes i Region Sjælland, der er mødt op på Tune Kursuscenter til en undervisningsdag i diabetes. Gennem leg bliver de klogere på den sygdom, de hver især har, og som de har levet med i kortere og længere tid.

- Vi prøver at give dem undervisning på en ny måde. Mange af de her børn og unge har aldrig fået reel undervisning i diabetes, da det var deres forældre, der blev instrueret i behandlingen, da børnene fik sygdommen. I takt med, at de bliver ældre og mere selvstændige, vil vi gerne klæde de unge på til i højere grad selv at tage styringen over deres sygdom, siger programchef for Børn og Unge i Steno Diabetes Center Sjælland Sidse-Marie Toubroe.

- Vi har fokus på de 11-12-årige, fordi vi kan se, at der ofte i den aldersgruppe sker en stigning i blodsukkeret. Det vil vi gerne forebygge. Der sker mange omvæltninger på det tidspunkt; man bliver mere selvstændig, og kroppen forandrer sig også. Derfor er det et godt tidspunkt at sætte sig mere ind i sin diabetes, siger hun.

Læring gennem leg

Mens deres forældre er til undervisning i de forandringer, der sker for deres børn, indenfor, er børnene på stjerneløb udenfor. På de forskellige poster skal de tage stilling til elementer af diabetes. På én post skal de riste skumfiduser over bål og prøve at finde ud af, hvor mange kulhydrater der er i en skumfidus, så de selv kan taste det ind på deres pumpe. På en anden post skal de – ligesom når man sætter halen på en gris til børnefødselsdage – tegne på en figur af en menneskekrop, hvor et indstik kan sidde. Et indstik er der, pumpens ledning kommer ind i kroppen. Et tredje sted skal de prøvesmage forskellige typer sodavand og derigennem snakke om, hvorfor man bør vælge den sukkerfri variant. Børnene er nysgerrige og deltagende, og der går hurtigt konkurrence i stjerneløbet.

Mindre alene med sygdommen

Over frokosten sætter nogle af børnene og deres forældre ord på, hvordan dagen er forløbet indtil videre.

- Jeg har lært mange ting om diabetes, som jeg ikke vidste i forvejen, siger 12-årige Norah og fortsætter:

- Jeg er også blevet bekræftet i, at jeg gør tingene rigtigt. Det har styrket mig i at vide, hvad jeg skal gøre, hvis jeg har for lavt eller for højt blodsukker, siger hun.

Hun bakkes op af Laura, også 12 år:

- Det var måske lidt pinligt i starten, for det kan godt være ensomt at have diabetes. Men her har alle de andre det også, og det er virkelig fantastisk at møde så mange skønne mennesker, der står i samme situation som en selv. Det bliver mindre ensomt, siger hun.

For 12-årige Vida er det også rart at have nogen at spejle sig i:

- Vi kan jo dele erfaringer med sygdommen og lære af hinanden. Det er rigtig rart, siger hun.

Norahs mor, Line, supplerer:

- For de voksne er det også fint med sådan en dag her, hvor vi får lidt mere viden om det kapitel, vi står i nu, og det, der kommer. For der sker noget med dem i forhold til deres alder, og hvad skal der så ske med behandlingen? Det er godt at blive klædt på til det, siger hun.

Og så er børnene videre. Videre til næste leg.