Når systemet bliver lettere at bruge, bliver sundhed mere lige

På hoveddøren ind til Næstved Sundhedscenter er klistret et lamineret skilt, hvor der står, at elevatoren til gangbesværede er på bagsiden af huset. Et lille, men ikke uvæsentligt skilt, når man skal til behandling inde i den gamle bygning. Hoveddøren er oppe af flere trappetrin og kan derfor være noget nær umulig at nå, hvis man sidder i kørestol eller går med rollator.

Skiltet er sat op, efter at medarbejderne i sundhedscentret har været på et ’lærings- og forbedringsværksted’ hos Steno Diabetes Center Sjælland. Værkstedet handler om ’organisatoriske sundhedskompetencer’ og om at gøre borgerens møde med sundhedsvæsenet så enkelt og lettilgængeligt som muligt. For særligt sårbare borgere når måske ikke frem til vigtig behandling, hvis de skal slås med komplicerede digitale løsninger eller ikke forstår ordlyden i det brev, de har fået fra kommunen.

Medarbejderne har magten

I virkeligheden kan man gribe arbejdet an på rigtig mange måder. For én ting er de fysiske rammer, en anden er den måde, man kommunikerer på. Og en tredje er de interne arbejdsgange. Men medarbejderne i sundhedscentret har været flittige. For på specialkonsulent Charlotte Lunde og fysioterapeut og driftskoordinator Anna Brenøe Olesens bord er landet en bruttoliste med 100 forslag til ændringer i Næstved Sundhedscenter. Ændringer, der er kommet fra medarbejderne selv, efter at de har deltaget i en række workshops som led i ’organisatoriske sundhedskompetencer’.

For som en del af arbejdet med organisatoriske sundhedskompetencer er Næstved Sundhedscenter gået all in. Det har ikke bare været en håndfuld medarbejdere, der har arbejdet med det. Alle medarbejdere har været en del af de workshops, der er blevet afholdt over det seneste halve år.

- Samtlige medarbejdere i huset her har været med i processen med at udvælge steder, hvor vi kan gøre noget anderledes. Ikke bare giver det en god energi at have indflydelse som medarbejder – men det er også os, der kender borgerne og huset bedst, siger Anna Brenøe Olesen.

Hun fortæller, at det har været en krævende proces, for det kræver tid og ressourcer at gå sit eget system igennem. Men det har været det hele værd, er både hun og Charlotte Lunde enige om:

- Det har været en spændende proces. Men det giver jo så god mening, at vi indretter sundhedscentret på den bedst mulige måde for borgerne, siger specialkonsulent Charlotte Lunde.

Handler om at sætte sig i borgerens sted

Nogle af forbedringsforslagene kan stort set ændres fra i dag – f.eks. nemmere kommunikation i breve eller at sætte kolleger ind i hinandens tilbud, så man nemmere kan guide borgerne til relevante tilbud i centret. Andre kræver lidt mere arbejde, f.eks. hvis selve indretningen af sundhedscentret skal laves om.

- Men det vigtigste er, at det handler om at sætte sig i borgerens sted og kigge på, hvordan vi kan gøre det så nemt og enkelt for dem som muligt at besøge os, siger Anna Brenøe Olesen.

- I Steno Diabetes Center Sjælland har vi igennem længere tid arbejdet med at udbrede organisatoriske sundhedskompetencer og at tilpasse sundhedssystemer og tilbud, så de passer til borgerne, i stedet for at forvente, at borgerne skal passe ind, siger Liv Stubbe Østergaard, der er strategisk konsulent i Steno Diabetes Center Sjælland.

- Konceptet bliver ofte taget godt imod i praksis, da det tilbyder en konkret metode til at arbejde med ulighed i sundhed på. Og så muliggør det, at medarbejdere på tværs af faggrupper kan være med til at sætte deres præg på organisationens udvikling, siger hun.

Sundt at kigge systemet igennem

Nu skal der prioriteres i de 100 forslag, så man kan finde ud af, hvilke af ændringsforslagene der skal implementeres. Men Charlotte Lunde og Anna Brenøe Olesen er ikke i tvivl:

- Vi kommer til at tage den store tur igen om to-tre år, for det er virkelig sundt at kigge sit eget system efter en gang imellem. Og vi kan kun anbefale det til andre kommuner at komme i gang, siger Charlotte Lunde.