Det udekørende sårteam giver behandling hjemme hos borgerne

- Det er virkelig en flot kant, du har lavet der, siger sårsygeplejerske Camilla Misha Holde Hjelmgaard. Sygeplejerske Cecilie Eriksen fra hjemmeplejen i Faxe Kommune kigger på det sår, hun lige har beskåret, og ser også ret tilfreds ud.

Såret sidder på en ældre mands fod, og de to sygeplejersker stikker hovederne helt tæt på for at se, om der skal skæres mere.

Det er en helt almindelig tirsdag – og så på en måde ikke. For sårsygeplejerske Camilla Misha Holde Hjelmgaard og hendes kollega, fodterapeut Liane Ystrøm, fra sårambulatoriet på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Køge plejer ikke at kigge Cecilie Eriksen så grundigt over skuldrene.

De er en del af det såkaldte ’udekørende sårteam’. I februar begyndte et projekt med udgangspunkt i netop sårambulatoriet på SUH i Køge, hvor en sårsygeplejerske og en fodterapeut hver tirsdag kører ud i en kommune tæt på hospitalet, i første omgang Faxe. Her samarbejder de med en sygeplejerske fra kommunen og ser borgere, der har brug for lidt ekstra opmærksomhed på et sår. Det kan f.eks. være borgere, der ellers ikke har ressourcerne til at komme regelmæssigt til tjek på ambulatoriet, og størstedelen af dem har diabetes. Faxe er første kommune, der deltager i projektet, og planen er, at flere kommuner kommer til i løbet af i år og de kommende år.

Hjemmebesøg giver en masse informationer

Projektet er stadig nyt, men det udekørende sårteam er glade for løsningen.

- Det giver noget ekstra at komme ud hos borgerne, frem for når de kommer hos os på ambulatoriet, forklarer fodterapeut Liane Ystrøm og fortsætter:

- På ambulatoriet kommer borgerne typisk ind med det speciallavede fodtøj og de aflastninger, vi har lavet, og fortæller, hvor ofte de bruger det. Men kommer vi hjem til dem, kan vi tit se, at skoene ikke bliver brugt helt så meget, som de ellers fortæller, siger hun og smiler.

Sårsygeplejerske Camilla Misha Holde Hjelmgaard supplerer:

- Samtidig ser vi, hvor borgerne er til hverdag, og det giver os en masse informationer, vi kan bruge til behandlingen. Vi ser, hvilke ressourcer de har, om de får spist, og hvad de spiser. Det hele spiller ind på, hvilke betingelser såret har for at hele. Sårbehandling handler jo i den grad om at se det hele menneske – det er meget holistisk, siger hun.

Ser patienter, de ellers ikke ville se

Det er sygeplejersken i kommunen, der bestemmer, hvilke borgere sårteamet skal se. Sårteamet får udleveret en køreliste på forhånd, og i bilen mellem besøgene evaluerer de den borger, de lige har set, ligesom sårteamet bliver forberedt på, hvem de nu skal hen til.

- Vi når nogle borgere, som vi ellers ikke ville have set. Nogle af dem ville ikke være kommet ind til os på ambulatoriet, måske fordi de ikke har ressourcerne til det, eller fordi de ikke selv vurderer, at det er vigtigt. Vi har fået en fantastisk mulighed her – både for os og hjemmesygeplejerskerne, men mest af alt for borgerne, fordi vi kommer hjem til dem og kan hjælpe flere end ellers, siger Camilla Misha Holde Hjelmgaard.

Sygeplejersken Cecilie Eriksen fra Faxe Kommune er også glad for sårteamet. Hun følger interesseret med, når Camilla og Liane vurderer og behandler sår.

- Jeg vil rigtig gerne lære af sårteamet. Jeg synes, det er virkelig spændende at se, hvad de gør, og det vil jo komme mine borgere til gavn, at jeg lærer af dem og bringer deres faglighed videre. Det er jo mig og mine kolleger, der ser borgerne til daglig, og derfor er det vigtigt, at vi får den rette sparring og viden til at kunne hjælpe bedst muligt, siger hun.

Behandling i hjemmet skal gøre sektorovergangene nemmere

Steno Diabetes Center Sjælland har været med til at udvikle projektet omkring det udekørende sårteam sammen med sårambulatoriet på SUH. Og ifølge Steno Sjællands direktør Andreas Rudkjøbing går det godt i tråd med centrets fokus på både det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde samt at mindske ulighed i sundhed:

- Vi har i Steno Diabetes Center Sjælland stort fokus på styrke samarbejdet i sektorerne. Det udekørende sårteam et godt eksempel på et projekt, der gør netop det. Fagfolkene lærer af hinanden, og patienten kan være tryg i sit eget hjem og stadig få specialiseret behandling, siger han og fortsætter:

- Det er også et eksempel på, at vi kan gøre overgangene mellem sektorerne endnu tættere, så borgerne mærker dem mindst muligt. Patienterne bruger meget tid på hospitalsbesøg og transport. Det er særligt udfordrende, hvis man er fysisk eller psykisk sårbar. Behandlingen af f.eks. diabetessår kan for en stor del sagtens flyttes fra hospitalet til borgerens eget hjem uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger han.

Knoglekontakt kræver sygehusbesøg

I bilen mellem hjemmebesøgene bliver patienternes historik vendt og drejet. Der evalueres efter besøg og forberedes på det næste. Hvad vil Cecilie Eriksen gerne have, at sårteamet har ekstra fokus på? Og hvem er den borger, de skal ud til? Har de sygdomsforståelse? Og er der pårørende, man kan trække på, hvis der skal følges op på aftaler? De kan også sparre med hinanden.

På et af besøgene konstateres der knoglekontakt, altså at et sår går helt ind til knoglen og blotter knoglen. Her besluttes det, at borgeren er nødt til at komme ind på ambulatoriet, så hun kan få skåret lidt af knoglerne. Men ellers kan det meste faktisk klares i borgernes eget hjem, forklarer Camilla:

- Vi har jo vores lille boks med, hvor vi har alt, vi skal bruge til at beskære, bandagere og så videre. For nogle borgere kan det give en ekstra tryghed, at vi er hos dem, frem for at de er hos os i ambulatoriet, siger hun.

Da dagen er omme, siger sårteamet farvel til Cecilie Eriksen og pakker ’værktøjskassen’ i bilen.

- Det var dejligt at arbejde sammen med dig. Nu har vi ansigt på hinanden og ved, hvordan hinanden arbejder. Vi ses næste gang! siger de, inden de kører retur mod sygehuset i Køge.