Små prik kan være med til at hele fodsår

Læge og ph.d.-studerende Sahar Moeini har udviklet en ny, supplerende metode til behandling af diabetiske fodsår: Med en steril nål laver hun små prik i såret og fremkalder nye ganske små blødninger, som formodes at aktivere kroppens eget helingssystem. Hurtigt, billigt og smertefrit.

Diabetiske fodsår er en hyppigt forekommende komplikation til diabetessygdom: Ifølge Sundhedsstyrelsen får mellem 15 og 25 procent af alle patienter med diabetes et fodsår – og det er ofte en kompliceret affære. Diabetiske fodsår heler nemlig langsomt og i nogle tilfælde slet ikke, de vil meget ofte enten komme igen eller blive fulgt af nye fodsår, og de medfører en alvorlig risiko for amputation.

Det er selve baggrunden for det ph.d.-studie, som læge Sahar Moeini afslutter senere på året. Hun har således udviklet en ny, supplerende behandling og afprøver den i et lodtrækningsforsøg, hvor nogle patienter får den almindelige behandling af deres fodsår og en anden gruppe tillige får den nye behandling. Og selvom projektet endnu ikke er afsluttet, er de foreløbige resultater lovende.

- Den nye behandling kaldes inforationsteknik, og den går ud på, at vi forsigtigt prikker i bunden af fodsåret med en nål, så man fremprovokerer en lille, frisk blødning. På den måde prøver vi at snyde kroppen til at tro, at der er kommet et nyt sår, så den aktiverer immunsystemet og går i gang med at hele såret. Vi forsøger at vække kroppens egen naturlige evne til at hele sår, forklarer Sahar Moeini.

Værd at arbejde videre med

Til december vil Sahar Moeini være klar med en mellemvejsanalyse af de første 50 patienter som afslutning på sit ph.d.-projekt. Resultater indtil nu indikerer, at metoden bestemt er værd at arbejde videre med:

- Vi ser flere sår, som heler i den gruppe, som får prikkemetoden, end i den anden gruppe. Dog er antallet af deltagere i forsøget fortsat for småt til at vide om de foreløbige resultater skyldes tilfældighed eller en reel effekt af den nye behandling, siger Sahar Moeini.

For at blive en del af undersøgelsen skal patienterne have et kronisk fodsår – det vil sige, at de skal have haft et ikke-helet sår på foden i mindst seks uger. Samtidig må såret ikke være for kompliceret, og det betyder, at det må ikke være inficeret, og der må ikke være blottet knogle. De meget præcise kriterier har vist sig at være en udfordring for projektet, som oprindeligt var planlagt til at inkludere 100 patienter.

- Jeg har rekrutteret patienter på sårambulatorierne på fire hospitaler, og når en patient henvises til et sårambulatorium, er det typisk, fordi såret er kompliceret. Derfor er nogle afskåret fra at kunne deltage, fordi deres sår fx er inficerede. Samtidig er det heldigvis sådan, at selvom fodsår ofte er lang tid om at hele helt, så er vi faktisk rigtig gode til at behandle dem. Og derfor har der også været mange sår, som simpelthen er nået at hele så meget, inden patienten er blevet inkluderet i projektet, at såret simpelthen er for lille.

Stor forskningsvillighed

Det er baggrunden for, at Sahar Moeini fortsætter med lodtrækningsforsøget efter sin ph.d. for at inkludere yderligere 50 patienter i målet om med statistisk sikkerhed at konkludere, om metoden har effekt eller ej. Det handler altså ikke om manglende velvillighed – tværtimod. Hun har i projektet samarbejdet med sårambulatorierne på Sjællands Universitetshospital Køge, Nykøbing F. Sygehus, Herlev Hospital samt Slagelse Sygehus, og har kun mødt et stort engagement – både fra personalet og patienterne.

- Jeg er meget imponeret over, at folk er så forskningsvillige, og jeg har en meget klar oplevelse af, at patienterne faktisk deltager for de fremtidige patienters skyld. Det har været en meget positiv oplevelse.

Samtidig er jeg også blevet taget godt imod af mine mange kolleger på tværs af både faggrupper og hospitaler, siger Sahar Moeini med henvisning til, at et projekt, der strækker sig over fire ambulatorier helt naturlig giver en hverdag med rigtig mange kontaktflader.

Billigt, hurtigt og smertefrit supplement

Samtidig med, at hun på denne måde hver arbejdsdag møder mange kolleger, har hun også ind imellem haft oplevelsen af at stå alene med sit projekt. Derfor har Sahar Moeini i sit ph.d.-forløb været meget glad for forskningskonferencer og netværk med andre forskere i regionen, som Steno Diabetes Center Sjælland har faciliteret.

- Det har været rigtigt godt at blive del af et netværk med andre forskere, og så er jeg selvfølgelig også meget taknemmelig for, at Steno Diabetes Center Sjælland gav en af de første bevillinger til projektet: Vi har jo udviklet en helt ny behandlingsmetode – og det var helt afgørende med den første store bevilling for, at jeg kunne søge midler til at finansiere resten af projektet andre steder, siger Sahar Moeini.

Hvis det kommende projekt bekræfter fundet i Sahar Moeinis ph.d.-studie, vil det være oplagt at implementere prikkemetoden som supplement til den eksisterende sårbehandling: Det er en både billig, hurtig og smertefri behandling – og måske kan man endda på sigt inkludere andre typer af sår.

- Et oplagt næste forskningsprojekt kunne være at undersøge, om inforationsteknikken kan gavne heling af både mere og mindre komplicerede sår. Det er en teknik, som man helt uden problemer også kan arbejde med hos fx praktiserende læger eller hos den kommunale sårsygeplejerske, siger Sahar Moeini.