Diabeteskompasset

Arbejder du i den kommunale ældrepleje og vil du gerne vide, hvordan det står til med at håndtere, støtte og yde pleje til borgere med diabetes? Så kan du afprøve Diabeteskompasset.
Diabeteskompasset er målrettet den kommunale ældrepleje og kan anvendes af dig, der er:
- leder i ældreplejen
- arbejder med udvikling og kvalitet
- medarbejder på et plejecenter eller i hjemmeplejen.
Få overblik over medarbejdernes kompetencer
Diabeteskompasset er et gratis onlineværktøj, der giver et samlet billede af, hvor godt medarbejderne føler sig klædt på til diabetesrelaterede opgaver.
Resultatet synliggør både styrker og områder, hvor der kan være behov for at udvikle kompetencer eller praksis. På den baggrund giver Diabeteskompasset inspiration til relevante indsatser og hjælper med at skabe en mere systematisk tilgang til kompetenceudvikling.
Samtidig giver Diabeteskompasset ledere og medarbejdere et fælles udgangspunkt for dialog om kompetencer, behov og udvikling.
Hvornår kan Diabeteskompasset bruges?
Diabeteskompasset kan blandt andet bruges, når:
- medarbejdere oplever usikkerhed i arbejdet med diabetes
- der skal planlægges undervisning og kompetenceudvikling
- I ønsker et overblik over medarbejdernes kompetencer inden for diabetes
- I ønsker at styrke kvaliteten i diabetesindsatsen.
Hvem står bag
Diabeteskompasset er udviklet i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Odense og ni syddanske kommuner. Værktøjet er efterfølgende blevet forankret nationalt og understøttes i dag af de fem stenocentre i Danmark.
Har I brug for hjælp eller vejledning til at bruge værktøjet?
Skriv til os på: steno@regionsjaelland.dk
Vi tilbyder vejledning og støtte til kommuner, der arbejder med Diabeteskompasset – både i opstarten og undervejs i processen.
Kontakt os, hvis I har brug for hjælp til at komme godt i gang eller videre i arbejdet.
Opdateret lørdag den 26. sep. 2026
