Steno Diabetes Center Sjælland Forskernetværk

Netværk for fremtidens diabetesindsats
Er du forsker inden for diabetes i Region Sjælland? Netværket samler forskere, herunder SDCS-støttede, og giver mulighed for at styrke fagligt fællesskab, dele viden og erfaringer, sparre om metode og karriereveje samt udvikle kompetencer. Det er også en platform for samarbejde på tværs af discipliner og større forskningsansøgninger, som for eksempel Steno Collaborative Project Grants eller EU-midler.
Netværket mødes fysisk fire gange om året på skiftende lokationer i regionens forskningsmiljøer. Hvert møde har et fagligt tema og kombinerer oplæg, workshops og faciliterede drøftelser, hvor medlemmerne kan udveksle erfaringer, diskutere aktuelle problemstillinger og få ny inspiration til både forskning og samarbejde. Der er også plads til videndeling om relevante fonde, konferencer og forskningsmuligheder.
Netværket ledes af en styregruppe som planlægger årets aktiviteter, fastlægger faglige temaer og sikrer, at møderne har både relevans og faglig kvalitet. Den praktiske understøttelse af møderne varetages af SDCS’ forskningsadministrationen, så forskerne kan fokusere på det faglige udbytte og netværksdannelse.
Dette netværk er din mulighed for at blive en del af et levende diabetesforskningsfællesskab, udvide dit professionelle netværk og styrke samarbejdet inden for diabetesforskning i Region Sjælland.
Kommende møder
- 19. juni ifm. Forskerkonferencen
- 24. september kl. 12-15
- 8. december kl. 12-15
Se mere i vores aktivitetskalender for 2026
Vil du vide mere om netværket?
Vil du høre mere om, hvordan du kan blive en del af netværket, kan du kontakte:
Forskningskonsulent
Josephine Emilie Jarlgren
E-mail: jjarl@regionsjaelland.dk
Læs mere om rammerne for netværkets arbejde i kommissoriet
Opdateret torsdag den 16. apr. 2026
