11 - Nerveskade forværrer nervefibre i hornhinden

Cirka halvdelen af alle med diabetes udvikler nerveskade, men trods omfattende forskning mangler der stadig effektive behandlingsmuligheder. En række studier giver ny indsigt i sygdommen, for eksempel kan der ses forandringer i de små nervefibre i hornhinden. Nogle af nerverne forsvinder, men kroppen danner også flere forgreninger af de tilbageværende nerver.

Mette Borbjerg er læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Nordjylland og Aalborg Universitet.

Som led i sin ph.d. arbejder hun intenst på at afdække mysterierne bag diabetisk nerveskade og finde nye veje til at bekæmpe sygdommen.

- Diabetisk nerveskade påvirker mange mennesker, og derfor er det rigtigt vigtigt, vi bliver bedre til at forebygge og behandle sygdommen, siger hun.

Nerver i hornhinden forandrer sig

I et af sine studier har Mette Borbjerg sammen med forskerkollegaer analyseret data fra 3000 mennesker, som har fået taget billeder af deres hornhinde.

Ved hjælp af kunstig intelligens har de kunnet analysere disse billeder og få indsigt i nerveskadernes udvikling.

- Her kan vi se, at der er en sammenhæng mellem en lav nervefunktion i benet og en lav nervefunktion i hornhinden, siger hun.

- Har man diabetisk nerveskade i benet, kan vi se det i hornhinden ved, at nogle af nerverne forsvinder.

- Vi kan også se, at kroppen danner flere forgreninger af de tilbageværende nerver, og det viser, at kroppen forsøger at kompensere for de forsvundne nerver. Men de forgrenede nerver er tynde og ikke i særlig god stand.

Selvom mange med nerveskade også oplever smerter, viser studiet ingen forskel på forandringerne i nerverne, når man sammenligner personer med og uden smerte.

Kunstig intelligens påviser sammenhænge

Forskerne bruger kunstig intelligens til at analysere store datamængder langt hurtigere, end hvis det skulle gøres manuelt.

- Vi kan se, at de analyser, som kunstig intelligens udfører, stemmer overens med de analyser, vi selv kan lave. Så når vi efterprøver resultaterne, finder vi frem til de samme konklusioner, siger Mette Borbjerg.

Undersøgelser med mikroskop

Ved siden af ovennævnte studie undersøger Mette Borbjerg også nerveforandringer hos personer med diabetisk nerveskade i klinikken hos Steno Diabetes Center Nordjylland – her uden brug af kunstig intelligens.

Her anvender hun et særligt mikroskop til at studere fotos.

- Her kan vi undersøge mange flere aspekter af nerverne, siger hun.

- Ligesom i det andet studie kan vi ved selvsyn konstatere, at nerverne forsvinder og forgrener sig. Derudover kan vi også se små vækstsamlinger af nerver, som viser, at kroppen ikke kan kompensere for den skade, der er sket.

- Det understreger bare, hvor vigtigt det er at opdage nerveskaderne så tidligt som muligt, så vi kan få stoppet disse nerveforandringer.

Brug for mere viden

Desværre er forskerne endnu ikke nået så langt, at de kan udvikle behandlingsmetoder til diabetisk nerveskade, men den nye viden kan være med til at sætte sygdommen på dagsordenen.

- Vi er allerede i gang med at designe nye studier, hvoraf et af dem går ud på at undersøge, hvorfor nogle udvikler nervesygdom, mens andre ikke gør, siger Mette Borbjerg.

- Og så håber jeg på, vi snart får et gennembrud, ligesom man har set med nyresygdom relateret til diabetes inden for de seneste 10-20 år, tilføjer hun.

- Vi har brug for at blive bedre til at diagnosticere nervesygdom og de forskellige typer af nervesygdom, der ser ud til at eksistere.