10 - Kan børn med diabetes lege sig til sunde spisevaner?

En forskergruppe undersøger, hvordan leg og spil kan hjælpe familier, hvor et barn under 10 år har diabetes. Ved at kombinere leg med ernæringsvejledning håber forskerne at reducere forældrestress og forebygge udvikling af spiseforstyrrelse, som forholdsmæssigt mange børn med diabetes udvikler på sigt.

Mad spiller en central rolle, når man har diabetes. Det siger Jannet Svensson, overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen og en af forskerne bag studiet.

- Og vi ved, at cirka dobbelt så mange børn med diabetes udvikler en spiseforstyrrelse i forhold til børn uden diabetes, siger hun.

- Vi ved også, at der er mere stress og flere udfordringer omkring mad i familier med børn med diabetes.

Involverer børnene

I studiet vil forskerne møde familierne på nye måder i klinikken. De vil inddrage børnene gennem leg for at give dem et bedre forhold til deres diabetes og behandling.

- Studier viser, at når man leger situationer igennem med børnene, forstår de i højere grad deres sygdom og kan vise, hvordan de har det i visse situationer, siger Jannet Svensson.

Hjælp til sund livsstil

Diabetesbehandlerne vil også fokusere på at støtte familierne i at skabe sunde vaner i forhold til kost, søvn og motion.

- Vi vil gerne hjælpe familierne med at etablere gode vaner, som understøtter sundhed og trivsel, siger Jannet Svensson.

Almindelige udfordringer med store konsekvenser

Mange forældre oplever udfordringer med at få deres børn til at spise som ønsket. For forældre til børn med diabetes er dette en særlig udfordring, da insulin helst skal doseres, før børnene spiser.

- Det kan være angstfyldt for forældre at dosere insulin, når de ikke ved, hvor meget barnet vil spise, siger Jannet Svensson.

Madro-modellen: Gør måltidet hyggeligt og socialt

Til at hjælpe familierne, vil forskerne bruge Madro-modellen, som fokuserer på, at mad skal være en hyggelig og social oplevelse. Modellen, udviklet af Madroinstituttet, består af fem principper for måltider.

- Et af principperne handler om at indføre pauser mellem måltiderne. Når børnene er sultne, spiser de typisk bedre, siger Jannet Svensson.

Et andet princip er at gøre måltidsmiljøet rart. Et tredje er at lade børnene selv bestemme, hvor meget de vil spise.

- Det hjælper børnene med at få kontrol over deres madindtag, siger Jannet Svensson.

De sidste to principper fokuserer på at give børnene mod til at prøve ny mad og gøre alle typer mad ligeværdige.

- Vi mennesker tillægger mad noget værdi, for eksempel er slik forbundet med hygge. Så det skal grøntsager også være, siger Jannet Svensson.

En legende tilgang

Forskerne vil også bruge en legende metode, hvor børnene kan have en bamse med til bordet.

- Barnet kan bruge bamsen til at udtrykke sine følelser, f.eks. ved at sige ‘Bamse er ikke sulten’, hvilket kan hjælpe forældrene til at forstå barnets signaler, siger Jannet Svensson.

Studiet løber til 2028

Omkring 200 børn og deres forældre deltager i studiet, som starter i 2025 og varer til 2028. Halvdelen af familierne vil blive tilknyttet fagfolk, der er uddannet i de nye metoder, mens den anden halvdel får kontaktpersoner uden denne uddannelse.

Forskerne vil i slutningen af studiet blandt andet måle, om forældrenes stressniveau er faldet, og om behovet for at regulere insulindoser manuelt er mindsket.

- Vi håber, at forældrene vil opleve mindre stress, og at børnene vil udvikle sunde spisevaner, som de har kontrol over. Vi håber også, at færre børn vil udvikle spiseforstyrrelser på længere sigt, siger Jannet Svensson.