Kursus for nyansatte i diabetesambulatorier og sengeafsnit
OBS: Kurset består af tre kursusdage. Kurset er målrettet nyansatte sygeplejersker, som arbejder i diabetesambulatorier og sengeafsnit i Region H og Region Sjælland. På kurset vil du lære om de forskellige diabetestyper, behandlingsformer, akutte komplikationer, senkomplikationer og meget andet. Kurset vil være et miks af oplæg fra specialister på de forskellige områder, gruppearbejde og refleksionsøvelser. Der vil desuden være en hjemmeopgave, hvor du skal omsætte noget, du har lært, hjemme i egen praksis. På kurset vil der blive lagt vægt på erfaringsudveksling og netværksdannelse. Kurset udbydes i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Copenhagen og Steno Diabetes Center Sjælland.
Målgruppe
Sygeplejersker ansat i sengeafsnit og diabetesambulatorium med 2-8 måneders erfaring
Dato og tid
12-13. november 2025
kl. 9.00 – 15.45 - begge dage
(uden overnatning)
15. januar 2026
kl. 8.30 – 15.00